Antallet af butikstyverier i dagligvarehandlen forbliver på et historisk højt niveau.
I 2025 blev der anmeldt over 27.000 butikstyverier, hvilket bringer året tæt på rekordniveau. Ifølge De Samvirkende Købmænd (DSK) er problemet så omfattende, at det samlet set koster dagligvarebutikkerne mere end to mia. kr. årligt. Samtidig viser opgørelser, at hver fjerde butikstyv har mere end 10 forhold bag sig.